DINE RETTIGHEDER

Undervisningspligt

HVORFOR KOMMER REGLERNE AN PÅ, OM JEG HAR AFSLUTTET 9. KLASSE?

I Danmark har vi en såkaldt undervisningspligt, som betyder, at alle skal gå i grundskole indtil 9. klasse. Så længe man går i grundskole, så skal man have tid til at gå i skole, læse lektier og sove, så man er frisk til komme i skole næste dag.

Mange af reglerne om dit fritidsjob kommer derfor an på, om du er “omfattet af undervisningspligten”, så du ikke kommer til at arbejde for mange timer eller for sent.

HVORNÅR SLUTTER UNDERVISNINGSPLIGTEN?

Undervisningspligten slutter den 31. juli, når du afslutter undervisningen på 9. klassetrin. Hvis du ikke har afsluttet 9. klasse, kan undervisningspligten også slutte den 31. juli i det år, hvor du fylder 17 år eller hvis du har afsluttet en anden uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

Sidst opdateret: 05-02-2025