Funktionærloven giver dig særlige rettigheder som fuld løn under sygdom og længere opsigelsesvarsler.
Hvornår hører jeg under funktionærloven?
For at være omfattet af funktionærloven, skal du som minimum opfylde disse 3 punkter:
- Du skal udføre funktionærarbejde – altså fx arbejde i butik, på lager med kundekontakt eller på kontor
- Du skal arbejde mere end 8 timer om ugen i gennemsnit
- Du skal være i et tjenesteforhold – det vil sige, at din arbejdsgiver kan bestemme, om du skal møde på arbejde eller ej.
OBS: Som fritidsjobber kan du i nogle perioder være omfattet af funktionærloven og i andre perioder ikke.
Bemærk, at det ikke betyder noget, om du er under eller over 18 år.