Hver gang du skal arbejde med en ny maskine, skal din arbejdsgiver lave det der hedder en risikovurdering. Altså vurdere, om arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Der er altså ikke længere en liste over maskiner, som unge ikke må arbejde med. Fremover vil det være din arbejdsgivers konkrete vurdering, der er med til at afgøre, om du må arbejde med en maskine.
Hvad din chef skal overveje i risikovurderingen, når du arbejder med maskiner
Der er 7 punkter, som din arbejdsgiver som minimum skal overveje i risikovurderingen:
- Om der er farlige egenskaber ved maskinen, eller om der er bevægelige og bearbejdende dele tilgængelige under drift, fx om du kan skære dig i maskinen, om der er stempellignende funktion m.v.
- Hvilke omgivelser, der er ved arbejdet, for eksempel om der er andre maskiner, som du kan komme i kontakt med.
- Om der er risiko for, at du kommer til skade ved at arbejde med eller i nærheden af maskinen.
- Om du har relevant erfaring, uddannelse eller kurser
- Om du kan genkende og undgå risici i arbejdet
- Hvilket opfattelse din arbejdsgiver har af din fysik, psyke og modenhed i forhold til arbejdet
- Om der brug for ekstra beskyttelse for at sikre dig i arbejdet med maskinen