Hvor meget må du løfte?

Hvis du er under 18 år, er der regler for, hvor mange kilo du må løfte på dit arbejde. Læs mere her.

Hvis du er under 18 år, må du løfte op til 12 kg. Det svarer til, at du må løfte en ølkasse med tomme flasker eller 12 liter mælk.

Det er altid en god idé at løfte tæt på kroppen, så du passer bedst muligt på din ryg.

Du må i enkelte tilfælde løfte op til 25 kg, hvis forholdene er i orden. Det vil sige, at du kan løfte varen lige foran dig og tæt på kroppen, at du hele tiden kan have varen i løftehøjde mellem midt på låret og albuehøjde, at du ikke vrider eller bøjer i ryggen, og at du har et godt greb om varen og står sikkert fast.