Hvad skal stå i en kontrakt?

Din kontrakt skal indeholde informationer om alt det vigtigste. Her kan du se en liste over alle oplysningerne.

Din kontrakt skal indeholde alle de vigtige oplysninger, som I har aftalt.

  • Navn og adresse på dig og din arbejdsplads
  • Beskrivelse af arbejdet (f.eks. titel, stilling eller jobkategori)
  • Tidspunkt for ansættelsens begyndelse (hvornår du har din første dag i jobbet)
  • Tidspunkt for hvornår ansættelsen stopper (kun hvis der er tale om en tidsbegrænset stilling)
  • Varighed og vilkår, hvis der er prøvetid
  • Varsler for opsigelse (både fra dig og din chefs side)
  • Løn og tillæg
  • Hvornår lønnen udbetales
  • Arbejdstid (den normale daglige og ugentlige arbejdstid)
  • Regler for vagtplanlægning
  • Om du har ret til uddannelse (f.eks. kurser)
  • Om der gælder en overenskomst, funktionærloven eller anden aftale

Du skal have en ansættelseskontrakt på skrift. Det kan både være elektronisk eller på papir.