Transport og lager

Hvis du arbejder inden for transport og lager, kan der være en overenskomst med fagforeningen 3F.

Her kan du tjekke, hvad du skal have i løn.

Hvis du arbejder inden for transport og lager, kan der være en overenskomst med fagforeningen 3F.

En overenskomst vil sige, at der er lavet en aftale mellem 3F Transportgruppen og arbejdsgiverorganisationerne om løn, fridage, arbejdstider, opsigelsesvarsel m.v.

Der er flere overenskomster på området:

  • Fællesoverenskomsten mellem DI Overenskomst II og 3F Transportgruppen
  • Lageroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Transportgruppen
13-16-årige  104,16 kr. i timen – efter 6 måneder stiger lønnen til 109,05 kr. i timen
17-årige  138,88 kr. i timen – efter 6 måneder stiger lønnen til 145,40 kr. i timen
Unge over 18 år173,60 kr. i timen – efter 6 måneder stiger lønnen til 181,75 kr. i timen

Bemærk: Beløbene er minimumslønninger – du må gerne få mere. Derudover kan du have ret til andre løntillæg. Hvis du fx er ansat som timelønnet, har du ret til 6,75 % tillæg af din ferieberettigede løn til ferieopsparing og 3,4% i særlig opsparing.

Er du i tvivl?

Hvis du arbejder inden for transport og lager, kan du være medlem af 3F. De kan hjælpe, hvis du har spørgsmål til din overenskomst, til din kontrakt eller din lønseddel. Du kan også få svar på spørgsmål og gode råd om dine rettigheder,

Hvis du vil vide mere om, hvilken løn og hvilke tillæg du har ret til, kan du kontakte 3F på 70 300 300 eller 3f@3f.dk,