Daginstitution

Arbejder du som medhjælper i en kommunal daginstitution? Så er du dækket af en overenskomst med fagforeningen FOA. Se her, hvad du skal have i løn.

Har du spirejob?

Hvis du er ansat i et spirejob i en daginstitution, kan du se lønsatserne her. Lønsatserne afhænger af din alder. Den nøjagtige sats afhænger også af, hvor i landet du arbejder. Satserne her er de laveste satser.

Spirejob, 14- og 15-årige  71,76 kr.
Spirejob, 16- og 17-årige  86,80kr.

Er du pædagogmedhjælper?

Arbejder du som ufaglært pædagogmedhjælper, kan du se mindstelønsatserne her.

Daginstitution (Løngruppe 0)  158,68 kr.
Døgninstitution, kommune (Løngruppe 0)  164,34 kr.
Døgninstitution, region (Løngruppe 0)    160,68 kr.

Har du spørgsmål?

Arbejder du som medhjælper i en daginstitution, er det FOA, du kan være medlem af. Arbejder du som medhjælper i en døgninstitution, er det FOA, 3F eller Socialpædagogernes Landsforbund (SL), du kan være medlem af.

På døgninstitutioner ydes der udover den faste timeløn tillæg, hvis du arbejder i weekender eller i aften- eller nattevagter. Derfor er det altid en god idé at kontakte FOA på 4697 2626 eller foa@foa.dk, 3F på 70 300 300 eller 3f@3f.dk – eller Socialpædagogernes Landsforbund på 7248 6000 eller sl@sl.dk for at høre, hvad din løn bør være. Fagforeningen kan også hjælpe, hvis du får problemer med arbejdet eller din chef. Du kan også få svar på spørgsmål og gode råd om dine rettigheder.