Hvilken fagforening bør du vælge?
Hvis du arbejder som medhjælper i et bageri eller konditori, hvor du fx hjælper med rengøring, pakning og opvask? Så kan du være medlem af fagforeningen Fødevareforbundet NNF. De kender dit fag og din branche.
Hvilke fordele er der ved et medlemskab?
Som ung er det fedt at have et fritidsjob og lækkert med lidt ekstra lommepenge. Desværre er løn- og arbejdsvilkår for ungarbejdere ikke altid, som de skal være.
Får du ikke weekendtillæg, selvom du burde, mangler feriepengene, eller er du generelt bare i tvivl om, hvad du skal have i løn? Så står Fødevareforbundet NNF klar til at hjælpe dig. Du kan også kontakte dem, hvis du oplever, at dine arbejdsforhold ikke er helt sikre, eller du har været så uheldig at komme ud for en ulykke på dit arbejde.
Hvad koster det?
Hvis du er under 18 år, koster det kun 50 kr. om måneden at være medlem af Fødevareforbundet NNF – og det betaler sig.
Hvor finder jeg mere info?
Du kan læse mere på www.nnf.dk eller kontakte Fødevareforbundet NNF på 38187272.