Skal jeg have tillæg?

Skal jeg have ekstra betaling, hvis jeg arbejder en time længere end planlagt?

Hejsa,

Tak for et rigtig godt spørgsmål.

Ja, altså hvis du arbejder mere – for eksempel en time længere end planlagt – så skal du selvfølgelig have din almindelige timeløn for den ekstra tid. På arbejdspladser, der har en overenskomst, kan der også være regler om, at man skal have ekstra i løn oveni for over- eller merarbejde. Det kaldes tillæg.

Hvis der ikke er overenskomst, afhænger det af, hvad der står i din kontrakt eller andre aftaler på arbejdspladsen. Uanset hvad, kan du starte med at kigge i din kontrakt.

Hvis du er i tvivl, kan du også spørge din chef eller fagforening.

Så er det i øvrigt sejt, at du træder til, når der er brug for, at du bliver en time ekstra.

Rigtig god arbejdslyst!

/Jobpatruljen

Trine Thomhav

Jobpatruljen