Hej,
Ja, det kan du måske godt have ret til. Det kommer helt an på din ansættelse.
Hvis du er omfattet af en lov, der hedder funktionærloven, så kan du godt have ret til fuld løn under sygdom. Du er omfattet af den lov, hvis du arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit, og hvis du arbejder i butik, på kontor eller på lager med kundekontakt.
Du kan også være heldig, at du stadig har ret til løn under sygdom, selvom du ikke er funktionær. Så skal det stå noteret i din kontrakt eller din overenskomst.
Hvis du er i tvivl, er det en god idé at starte med at kigge i din kontrakt, om der står noget om, at du er funktionær eller at du har ret til løn under sygdom.
Du kan også få hjælp af din fagforening.