Hej,
Tak for dit spørgsmål – og stort tillykke med dit nye fritidsjob!
Det korte svar er ja. Det kommer nemlig ikke an på, hvor gammel man er, men om du arbejder mere end 3 timer om ugen i gennemsnit. Så har du ret til at få en ansættelseskontrakt.
Det er vigtigt med en kontrakt, fordi den viser, hvad du og din chef har aftalt i forhold til løn, arbejdstid, arbejdssted og opsigelse.
Kontrakten gør jeres aftale gyldig, og den er guld værd, hvis der skulle opstå problemer eller der er noget i din ansættelse, som du kommer i tvivl om.
Held og lykke med dit nye job!
/Jobpatruljen