Jeg har ikke fået min løn

Jeg har ikke fået løn i tre måneder og får ikke svar fra min leder. Hvad gør jeg?

Hej med dig,

Du skal selvfølgelig have din løn til tiden.

Hvis lønnen ikke kommer, så skal man reagere med det samme. Man skal starte med at skrive til sin arbejdsgiver, så man har dokumentation for, at man har bedt om lønnen. Det lyder også til, at du har været god og kontaktet din leder. Det er både sejt og vigtigt.

Hvis du stadig ikke får svar eller får din løn, bør du kontakte din fagforening. De kan hjælpe med at regne ud, hvad du har til gode, og så kan de faktisk også sende et krav til din leder med en frist for betalingen. Hvis der stadig ikke sker noget, kan fagforeningen tage den derfra.

Hvis du ikke er medlem af en fagforening endnu, kan du finde den rette her.

Jeg håber, at du får din løn snart.

Trine Thomhav

Jobpatruljen