Hihi nej, din chef har faktisk ret. Du skal selv bestille dine feriepenge, hvis det er den aftale for ferie, I har på arbejdspladsen.
Din arbejdsgiver sætter hver måned 12,5 % af din løn til side til dig. Det er dine feriepenge. Procenterne er af hele din samlede løn inkl. tillæg. Du får dem, fordi du selvfølgelig skal have penge at holde fri for. Alle har jo brug for ferie.
Når din chef siger, at du selv skal bestille dine feriepenge, så er det, fordi du skal gå ind på borger.dk og bede om at få dem udbetalt. På linket kan du også bare se, hvor mange feriepenge, du har liggende klar. Det kan tage op til en måned, fra din lønperiode er slut, før du kan se dine feriepenge på borger.dk.
Husk at bestille feriepengene i god tid, så alt er på plads. Og hey – hav en rigtig skøn ferie!