Hvor meget ferie har jeg?

Jeg er i tvivl om, hvor mange feriedage eller ferieuger har jeg krav på? Kan I svare på det?

Hej,

Godt at du spørger! Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål.

Alle har jo brug for at holde lidt fri en gang i mellem. Det gælder også selvom det er et fritidsjob. Alle der arbejder optjener 2,08 feriedage om måneden. Det svarer til 25 feriedage eller 5 ugers ferie om året. Det er jo skønt!  

Ferien kan du faktisk holde allerede måneden efter, at du har optjent den. Men hvis du nu skal på sommerferie i flere dage, så kan du også spare feriedage sammen og holde dem samlet.

I din ansættelseskontrakt burde der altid gerne stå noget omkring ferie. Det skal også gerne stå på din lønseddel, hvor mange feriedage, du har optjent.

Får du ikke ferie eller feriepenge, så er det vigtigt, at du snakker med din arbejdsgiver eller fagforening om det.

Rigtig god ferie til dig!

/Jobpatruljen

Trine Thomhav

Jobpatruljen