Hej med dig,
Av av… hvor er jeg ked af at høre, at du har brændt dig slemt. Det kan bare gøre så ondt! At brænde sig tæller som en arbejdsskade, og arbejdsskader skal altid anmeldes. Det er din arbejdsgivers, altså din chefs, ansvar at melde ulykken.
Hvis du nu har været ved lægen eller på skadestuen, så skal du huske at fortælle, at skaden er sket på arbejdet. Det er vigtigt, fordi en anmeldelse kan have betydning, hvis skaden senere give dig problemer, og du skal søge erstatning.
Hvis det virker uoverskueligt, kan du få hjælp af din fagforening.
Rigtig god bedring til dig!
/Jobpatruljen